Nyhed

CAC støtter med nødhjælp til Ukraine

Aktieselskabet CARL CHRISTENSEN (i daglig tale CAC), der står bag au2parts, sympatiserer selvsagt ikke med den russiske invasion af Ukraine – og derfor har vi stoppet al indkøb og markedsføring af LUKOIL. 

Vi sørger til gengæld for, at kunderne frit kan vælge andre produkter. Det orienterer vi selvfølgelig også kunderne om.

Vi finder det uforsvarligt at destruere olieprodukterne. Men alt indkøb er stoppet, og det er lykkes at aflyse tidligere afgivne ordrer fra LUKOIL. Samtidig har bestyrelsen i Aktieselskabet CARL CHRISTENSEN besluttet, at selskabets avance fra salget af LUKOIL-produkter går til nødhjælpsorganisationer, der hjælper både i og udenfor Ukraine.

Vi kan med glæde informere om, at der er givet 1 mio. DKK til Dansk Røde Kors og 1 mio. DKK til Folkekirkens Nødhjælp til støtte for Ukraine-krigens ofre.

April-2022

 

Bestyrelsen i Aktieselskabet CARL CHRISTENSEN har besluttet, at selskabets avance fra salget af LUKOIL-produkter går til nødhjælpsorganisationer, der hjælper både i og udenfor Ukraine.