LEVERING:
Hvor ikke andet er aftalt, sker levering ab lager. Al forsendelse sker for kundens regning og risiko. Aktieselskabet CARL CHRISTENSEN (”CAC”) påtager sig intet ansvar for forsinkelser, beskadigelse, bortkomst eller andre uregelmæssigheder under transport.
PRISER:
Anførte priser er altid excl. moms og andre afgifter, samt fragt og emballage. Priserne er baseret på gældende dagspriser ved ordrebekræftelsen samt de på dette tidspunkt gældende valutakurser, told- og afgiftssatser. CAC forbeholder sig retten til at regulere priserne, såfremt der inden levering indtræffer ændringer i vort beregningsgrundlag. CAC krediterer debiteret emballage til fuld pris ved omgående returnering i uskadt stand.
BETALING:
Fakturabeløbet forfalder til betaling med sidste rettidige indbetalingsdato den 10. i følgende måned, hvis andet ikke er aftalt. Er betalingen ikke rettidigt indgået, beregnes rente fra forfaldsdagen efter vor aktuelle rentesats. Indbetalinger nedskrives fortrinsvis på rentetilgodehavende, hvorefter øvrigt tilgodehavende nedskrives. Kunden er ikke berettiget til at modregne ikke-accepterede modkrav mod CAC.
TILBUD:
Når intet andet er anført, er tilbud fra CAC med hensyn til priser og leveringstider ikke bindende for CAC, da der tages forbehold for mellemsalg, fejl og forglemmelser.
EJENDOMSFORBEHOLD:
CAC forbeholder sig i videst muligt omfang ejendomsretten til leverede varer, med de begrænsninger der følger af ufravigelige lov, indtil hele købesummen inkl. evt. renter og omkostninger er betalt.
CAC er således i tilfælde kundens misligholdelse berettiget til at få råderet over de leverede varer. Erklæres kunden insolvent, er CAC ligeledes berettiget til at fordre de leverede varer udleveret.
FORCE MAJEURE:
Ved ordrer til senere levering er CAC berettiget til at annullere ordrer eller udskyde aftalte levering af varer, og er i øvrigt fri for ansvar for enhver mangelfuld eller forsinket levering, der helt eller delvist skyldes omstændigheder, såsom krig, strejke, lockout, driftsforstyrrelser, offentlige forskrifter, terrorisme, lokale epidemier og pandemier eller anden force majeure, som ligger uden for CAC’s kontrol. Opgivne leveringstider søges så vidt muligt overholdt, men er ikke bindende for CAC ved tilfælde af force majeure. Ordrer til senere levering kan ikke annulleres. Ændringer i leveringstid, priser eller lignende influerer ikke herpå.
GARANTI:
Der ydes en garanti, på leverede reservedele for fabrikations- og materialefejl på 12 måneder fra fakturadato efterfulgt af 12 måneders reklamationsret. Det gælder uanset, om garantien har været påberåbt i garantiperioden. Der gælder således ikke en ny garantiperiode på 24 måneder for en garantireparation.
Det er en forudsætning for godkendelse af en garantisag, at delene er anvendt og monteret korrekt jf. gældende forskrifter og i overensstemmelse med god faglig standard. Funktionssvigt som følge af normal slitage, (slid og ælde) er ikke omfattet af garantien. Øvrige undtagelser kan forekomme som nærmere beskrevet nedenfor.
Garantien omfatter ikke fejl eller skader opstået direkte eller indirekte som følge af kundens fejlbetjening, fejlagtig til- eller frakobling, overlast, motorsport, skødesløs behandling, mangelfuld vedligeholdelse, manglende overholdelse af bilfabrikantens foreskrevne serviceforskrifter og udskiftningsfrekvens, forkert brændstof, olie, smøremidler etc. og andre ydre påvirkninger.
DOKUMENTATION:
Ved anmodning om garantiudbetaling skal medsendes fakturakopi fra CAC, dokumentation for montering på det pågældende køretøj, samt beskrivelse af skaden.
Ethvert krav skal anmeldes straks anmeldes til CAC efter konstatering, og der skal rekvireres og udfyldes reklamationsrapport på reklamation@cac.dk.
Krav modtages kun gennem den, til hvem leverancen er faktureret og således ikke gennem 3. mand.
GODTGØRELSE AF KRAV:
Kunden har intet krav på evt. indirekte følgeskader eller kompensation for gener, som kan være opstået pga. en defekt vare. Der ydes heller ikke godtgørelse for evt. bugsering,
erstatningsbil etc.
CAC har ret til at afgøre, om godtgørelse skal ske som kreditering af den oprindelige salgspris eller som levering af en erstatningsvare.
CAC godtgør arbejdsløn til udskiftning af den defekte del jf. det til enhver tid gældende
tidsforbrug (jf. Autodata) og gældende timesats fra CAC, dog ydes der ikke godtgørelse for timeløn til fejlfinding.
Kunden har ikke yderligere berettigelse overfor CAC i tilfælde af garantibrud, end hvad der fremgår af afsnittet om garanti.
TVISTER VEDRØRENDE GARANTI:
Såfremt der opstår uoverensstemmelser om en sags afgørelse, er kunden berettiget til at sende reklamationen til Dansk Teknologisk Institut, som undersøger og afgør sagen endeligt. Såfremt Dansk Teknologisk Institut giver kunden medhold om, at produktet er behæftet med materiale- eller produktionsfejl, afholder CAC omkostningerne både til reklamationen og til Dansk Teknologisk Institut. Såfremt Dansk Teknologisk Institut ikke konstaterer materiale- eller produktionsfejl ved produktet, er det kunden, der afholder udgifterne til Dansk Teknologisk Institut.
PRODUKTANSVAR:
CAC er ansvarlig for produktansvar i overensstemmelse med dansk rets almindelige erstatningsregler.
For skade på fast ejendom eller løsøre påtager CAC sig intet ansvar, så længe leverancen er i kundens besiddelse. CAC påtager sig i intet tilfælde ansvar for driftstab, tidstab, avancetab eller lignende indirekte tab. I det omfang der måtte blive pålagt produktansvar udover ovenstående afgrænsninger, er kunden forpligtet til at dække dette. Hvis 3. mand fremsætter krav mod en af parterne jfr. dette punkt, skal denne part straks underrette den anden part herom.
RETURNERING:
Returnering af varer kan kun ske franko, og kun efter forudgående aftale med CAC. Returnering af en vare forudsætter, at varen er faktureret inden for 1 måned og at originalemballagen er ubeskadiget og ubrudt, og at varen ikke har været forsøgt monteret. Der beregnes et håndteringsgebyr på 25 %.
Depositum; der er på enkelte varegrupper depositum på den fakturerede enhed. Depositum krediteres ved returnering af den gamle enhed. Den returnerede enhed skal være intakt for at depositummet bliver krediteret.
UGYLDIGHED:
Hvis en eller flere bestemmelser i disse salgs- og leveringsbetingelser måtte blive tilsidesat, vil de øvrige forblive opretholdt som grundlag for parternes aftale.
ÆNDRING AF SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER:
CAC forbeholder sig retten til uden nærmere advis at foretage ændringer af ovenstående salgs- og leveringsbetingelser. Ændringerne vil være gældende for ordrer modtaget efter ændringstidspunktet.
TVISTER:
En eventuel tvist, der ikke kan afgøres af parterne i mindelighed, afgøres af de almindelige domstole i Danmark ved CAC’s hjemting.